Pneumatisk skydespjæld SV2

Tekfas skydespjæld kan anvendes til pulvere, granulater og kornmaterialer og er fremstillet i fødevaregodkendt kunststof og rustfrit stål. Denne kombination giver meget lav friktion, er støjsvag og har en stor slidstyrke. De indeholder ingen hulrum, hvor materialet kan aflejres.

Spjældene er lavet af to dobbeltvirkende trykluftcylindere med indbyggede justerbare bremser, og de kan leveres komplet med monteret magnetventil til styring af cylinderne. Spjældene kan monteres i indløb/udløb af en beholder eller i et rørsystem, da indløbs- og udløbsflanger har samme mål. Pakning mellem spjæld og modflange er ikke påkrævet, hvis flangerne er plane.

  • Unik konstruktion
  • Ideel til levnedsmidler
  • Rengøringsvenlig
  • Selvrensende
  • Fødevaregodkendt polyethylen og rustfrit stål
  • Lang levetid
  • Støjsvag
  • Mulighed for fin/grov fordeling som ekstra tilbehør