Operatøren lægger sækken på transportøren, der transporterer sækken op til maskinen. I enden af transportøren sidder der en sensor, der giver signal, når sækken er foran maskinen. Indgangslågen åbner og sækken kører ind. Inde i maskinen bliver sækken transporteret frem til en klo/hånd med indbygget vakuumløft. Kloen tager fast om sækken og vipper 900 og holder dermed sækken i lodret position. Mens sækken sidder i denne position, skæres den op i bunden af tre roterende knive. Knivene skærer sækken i hver side og på tværs i bunden. Herved falder produktet ned i tragten samtidig med at sækken hænger sammen og forbliver i ét stykke. Når sækken er tømt vipper kloen yderligere 900, hvor et stempel skubber den tømte sæk ned i sækkekomprimatoren. Herefter roterer kloen tilbage og er klar til at tage fat i næste sæk.
Afhængigt af hvilket produkt, der udtømmes (støvudvikling) og ønsket hastighed, kan det bestemmes, hvornår næste sæk køres ind. Der kan desuden tilkobles støvafsug, der sikrer luftbevægelse væk fra lågen, hvorved det bliver muligt at åbne lågen, mens en sæk er i gang med at blive tømt (tidspunktet for maksimal støvudvikling).
Maskinen har indbygget CIP. Da vinduerne er lavet af armeret glas, kan der cippes med varmt vand og de fleste kemikalier (lud og syre). Enheden er bygget, så alle punkter er dækket og så der er dræn af cip-væsken. Efter CIP kan maskinen ventileres.
Maskinen kan tilkobles centralt støvafsugningsanlæg.
Styring: maskinen leveres inklusiv et betjeningspanel, hvor operatøren kan vælge indstillinger og recept.
Sækketømmeren er velegnet til fødevarer, pharma og/eller giftige produkter.