Cyklon med filter

På toppen af modtagercyklonen er der monteret et udskilningsfilter. Filteret er selvrensende (trykluftspulet). Filteret kan efterses og vedligeholdes ved at løsne en clamp i siden af filteret. I udløbet fra modtagercyklon er der en cellesluse/snegl/butterflyventil.

Cyklonfiltre kan designes som en enhed bestående af et filter som en stand-alone enhed for eksempel som støvbeholder, som opsamler restmateriale fra pulverstrengen, før den filtrerede luft udledes, indendørs eller udendørs. Cyklonfiltre kan også designes som en filterenhed monteret oven på en vejebeholder i et større system. Såvel cyklonfilter som vejebeholder designes efter kundens ønsker.

Der stilles i dag store krav til filtrering af hensyn til menneskers komfort og beskyttelse mod farlige stoffer samt forbedring af produktionsprocesser. Med det rette cyklonfilter hindres generende eller farligt pulverudslip i luften, såvel indendørs som udendørs. Et godt filter er med til at optimere selve procesudstyrets kapacitet og holdbarhed og dermed spare tid og penge. Det er vigtigt for valg af filtermedie at der optimeres med henblik på den enkelte proces og de forhold, som gør sig gældende for denne. Tekfa kan levere filtre til enhver filtreringsproces ved luftform. Det er ligeledes muligt at montere eksplosionsaflastning på filterenheden - for eksempel som vist på billedet ovenfor.

  1. Mulighed for filter som stand-alone enhed for eksempel som støvbeholder, som opsamler restmateriale fra pulverstrengen
  2. Mulighed for filterenhed monteret oven på en vejebeholder i et større system
  3. Såvel cyklonfilter som beholder/vejebeholder tilpasses den enkelte kundes ønsker og behov
  4. Filtrene designes efter en række parametre som temperatur, kemi, fugt og filterfladebelastning samt krav til udskilning

 

Tekniske specifikationer - eksempel

  • Filter materiale: Posefiltrer, teflon-coated polyester og antistatisk
  • Filterstøv emissionsgrænse: Variabel afhængig af projekt (mg/m3)
  • Arbejdsvolumen: < 4.000 l (cyklon)
  • Byggeform: Cylindrisk med 60⁰ konisk bund med et udløb tilpasset cellesluse/snegl/butterflyventil
  • Byggemål: Variabel afhængig af projekt (H x Ø)
  • Indløb: Ø - variabel
  • Udløb: Udløb til cellesluse/snegl/butterflyventil
  • Vibrator: En elektrisk vibrator er monteret udvendigt på beholderen, som sikrer udtømning af pulver uden brobygning. Vibratoren skal køre pulserende under udtømning.
  • Fluidisering: Tre enheder. Fluidisering aktiveres under udtømning.
  • Montering: Cyklon og filter leveres med stativ til montering.
  • Materiale: AISI 304 rustfrit stål.
  • Overflade: Slebet og bejdset (sanitær)

 

Godkendelser ved udvælgelse af filtre til procesfiltrering

Fødevarer:

  • FDA 21 CRF - amerikansk godkendelse
  • EN 1935/2004 - europæisk godkendelse
  • BVG - tysk godkendelse

Eksplosiv atmosfære – gas/støv:

  • ATEX EC standard 94/9/CE